front-1

Yogarejser

Vandring & Yoga – en intens energetisk forvandlingsrejse

TUREN ER DESVÆRRE AFLYST! 
Tilmelding først til mølle – og senest 1. februar 2019.

Når vi åbner os for energierne, går i stilhed og lader være med at regne alting ud, så sker der dét, at de filtre og forsvarsmekanismer vi går rundt med i hverdagen forsvinder og åbner for en dybere bevidsthedstilstand og et nærvær, der tillader din klare indre sandhed at træde frem. 

Vi vandrer mest i stilhed, og vi besøger særligt udvalgte steder i Katharlandet, hvor du vil få mulighed for at opleve og forbinde dig med energierne. Gennem stilhed, integrering af energierne og yogaens mentale og fysiske støtte, vil du – afhængigt af, hvor du er i livet – udvikle eller videreudvikle din indre rejse – en vej, der foregår med dit hjerte som portal for større visdom.

Turene de første dage er kortere, derefter bliver de længere. Når vi kommer trætte hjem fra tur, har Emmas køkken kreeret en lækker tre-retters vegetarmenu til os, og måske har vi selv købt lidt vino med til bordet i den fantastiske økologiske biobutik, som vi også besøger.

Eksklusiv grupperejse med maks. 10 deltagere.

Chez Hawkins. Hyggelig atmosfære, superb værtinde, der også er en fantastisk kok, og så er der ovenikøbet pool og infrarød sauna 🙂

Dato: 1. – 8. juni 2019 (lørdag – lørdag). 

Sted: Chez Hawkins, Fougax-et-Barrineuf i de franske pyrenæer.

Prisen er inkl.:
Eget værelse hele ugen (par kan dele)                                                              
Alle måltider. Primært vegetarisk 
Alle ture
Al undervisning                                                                      

Al kørsel også til/fra lufthavnen i Girona.

Prisen er ekskl.:
Fly t/r Billund – Girona
Morgenmad på hotellet i Girona (kun første dag)
Evt. restaurant- og cafébesøg
Forsikringer.

Du rejser og deltager på eget ansvar, og er selv ansvarlig for at tegne alle nødvendige forsikringer.

Flybillet (bestilles og købes individuelt):
Udrejse fra Billund – Girona lørdag kl. 21:00 med Ryanair. Ankomst kl. 23:35 med overnatning i Girona (er inkl. i prisen). 
Hjemrejse fra Girona – Billund lørdag kl. 17:50. Ankomst 20:35.                               

OBS – flytiderne kan ændres af luftfartselskabet, så hold øje – og husk, at checke ind hjemmefra.
P
risen plejer at ligge på cirka 600-1.000 kr. t/r afhængigt af, hvornår der bestilles.

Wauw! Endnu en fantastisk udsigt!

Vi kører i 2 biler fra Girona, og der er begrænset bagageplads. Det fungerer fint, at rejse med håndbagage, når der kun medbringes det mest nødvendige. Vigtigst er vandresko/-støvler,regnslag, en trøje, en tynd yogamåtte, lille turrygsæk og solcreme. Dagbog anbefales.

Prisen er 9.000 kr.

Depositum på 1600 kr. indbetales ved tilmelding, og refunderes ikke medmindre turen aflyses af arrangøren. 

Restbeløbet på 7400 kr. indbetales senest 1. marts 2019.

Der indbetales til:
Sparekassen Kronjylland reg. 6680 konto 0010611865 (Heartyoga)
Husk: skriv tydeligt navn på indbetalingen, da den gælder som din tilmelding.

Dagsprogram kan se således ud:    
07:45 – stilhed og frisk morgenyoga
08:30 – morgenmad 
10:00 – på tur
18:00 – yin yoga og kontemplering   
19:30 – aftensmad
21:00 – egen tid og godnat 

Turen arrangeres af:

Lisbeth Roest, formidler balance og bevidsthed gennem bl.a. yoga og healing. Evighedsstudent på universets utallige mysterieveje.
Arne Sørensen, turguide. Rejsende i livets mysterium inspireret af Lars Muhl, Søren Hauge og Githa Ben David.

Turen er inspireret af Lars Muhls Gralsrejse, som vi begge har deltaget på. Derudover bringer vi vores egen læring med, og der lægges vægt på, også at vække den fysiske krop til at rumme energierne og din udvikling, og du støttes følelsesmæssigt hele ugen af Bachs blomsteressencer. Du opfordres til at deltage i det hele, men har selvfølgelig din frie vilje.

Du kan have glæde af forinden at læse Lars Muhls bog Seeren (evt. Trilogien). Kan købes på http://gilalai.com/

Har du aldrig vandret, så øv gerne 5-10 km. Turene er ikke meget vanskelige, men der er stigninger og kuperet terræn – facebookgruppen gaa.dk er en mulighed, hvis du bor i nærheden af København. Yoga kræver ingen forudgående kendskab.

Spørgsmål? Send dem til: lisbethroest@gmail.com

Meditation på Montségur-borgen
Klosteret, hvor Maria Magdalene efter sigende opholdt sig til sin død

Der tages forbehold for ændringer.


“At leve – er en rejse”
Med eventyrlig og dejlig hilsen

Lisbeth

 

GemGem

GemGem